På den ungdomspension, hvor jeg arbejder som pædagog, er det et noget broget udvalg af Danmarks ungdom, vi har boende, og lad mig bare sige, at det er altså ikke blomsten af ungdommen, vi kommer i berøring med.
Der er tale om en pension kun for drenge og unge mænd, og de fleste af dem har fået en meget mangelfuld eller slet ingen opdragelse med i bagagen fra deres barndomshjem. Sidstnævnte har i øvrigt i mange tilfælde været et børnehjem, fordi deres biologiske forældre ikke har evnet eller ønsket at tage sig af deres egne børn.
Det er nogle af de ret hårdt belastede, vi har boende – dog ikke de allerværste, for der er tale om en åben institution. Men mange af vores boere kommer dog med en dom for vold eller røveri, men retten har skønnet, at det trods alt ikke var nødvendigt at sende dem i rigtigt fængsel.
Men der er af og til undtagelser, og nogle af dem kan være meget overraskende og interessante. Sådan en løb vi ind i for et par uger siden, da vi modtog en ung knægt på 16 år, Claus, som var blevet dømt til anbringelse på en åben institution. Vi havde på forhånd fået besked om, at han ikke kunne betragtes som farlig, så det ville være mest hensigtsmæssigt at vælge et værelse til ham med en anden ung mand, der heller ikke hører til de mest belastede. Vores boere bor nemlig to sammen på et værelse.
Det viste sig, at Claus var intet mindre end et computergeni. Han havde desværre udnyttet sine evner til at begå noget berigelseskriminalitet, og det var faktisk kun blevet opdaget ved et tilfælde, for han havde været ganske ferm til at skjule sine forehavender.
Claus havde udviklet sig til en meget dreven hacker, så han kunne trænge ind i selv godt beskyttede netværk. Det havde han benyttet til at ændre nogle tal i et større aktieselskabs regnskaber i positiv retning. Men inden han gjorde det, havde han via et lån hos sine forældre købt en god portion aktier i selskabet. Da regnskabet så pludselig så langt bedre ud end forventet, steg aktiekursen markant, og efter den omgang kursmanipulation havde Claus solgt sine aktier igen med en god fortjeneste.
Han blev kun afsløret, fordi hans egen far havde fattet mistanke og ikke ønskede at lade sin søn slippe ustraffet for den form for økonomisk kriminalitet. Faren havde derfor henvendt sig til politiet med sin mistanke, og hele svindelnummeret blev afsløret.
Men Claus passer slet ikke ind i billedet af en kriminel ung mand, og der er i hvert fald ikke noget konstruktivt i, at han skal leve op og ned af en flok ret forhærdede unge, som han på ingen måde kan sammenlignes med. Vi har derfor fra institutionens side rapporteret til Kriminalforsorgen om det uhensigtsmæssige i hans ophold her, og forsorgen har indvilget i at kigge på Claus’ sag.
Så i morgen får vi besøg af en erfaren forsvarsadvokat, som skal bistå med eventuelt at få ændret dommen til en form for samfundstjeneste.