Kategorier
Diverse Fritid & hobby

En “cool” hobby

Som I måske ved, har jeg i mange år været bidt af en gal vinbonde. Flere ferier er blevet tilbragt på vingårde i Sydeuropa, og jeg har mange gange leget med tanken om selv at “købe mig ind” i en vinproduktion. Det er dog blevet ved tanken, og, foruden besøg på diverse vingårde samt en masse smagninger herhjemme, har jeg ikke gjort det store ved min interesse for vin de sidste par år.

Jeg har købt et vinkøleskab

Det gjorde jeg dog for ganske nylig, da en bekendt fortalte mig, at en af hans gode venner er i fuld gang med at starte en forretning, som udelukkende beskæftiger sig med produkter til opbevaring af vin. Det lød i første omgang en anelse nørdet – men da jeg først var blevet præsenteret for tanken bag butikken, var jeg helt solgt. Jeg måtte selvfølgelig også have mig et vinkøleskab.

Selvom butikken, Vinmagasin, endnu ikke har slået dørene op, har jeg fået lov at teste butikken af. Jeg har købt et multizone vinkøleskab og skal nu i gang med at dyrke den interesse, jeg har haft i så mange år, herhjemme. Jeg har aldrig været den store samler – men allerede samme dag, jeg modtog mit nye Vestfrost Vinkøleskab, gik jeg på onlineshopping i to vinbutikker.

Min nye vinsamling

Samlingen er nu oppe på 12 flasker af de røde – heraf 4 x Barolo, 4 x Amarone, 2 x Argentinske “nonames” og 2 x Carbetnet’er fra Chile. Jeg har aldrig været gode til navne – og skal da også indrømme, at jeg har valgt mine vine udelukkende ud fra hvad, jeg har kunnet læse mig til på nettet – men her er anbefalingerne gode. Jeg er dog en anelse i tvivl om vinenes egnethed til opbevaring, hvilket jeg har læst mig til, at der kan være forskel på, fra vin til vin. Hvis nogen derude ved mere om opbevaring af vin end jeg pt. gør, hører jeg meget gerne jeres erfaringer?

Køleskabet, jeg har købt, har som sagt to zoner, hvilket skulle gøre det muligt at opbevare vine under forskellige temperaturer. Til en start, vil jeg dog lægge dem alle under en konstant temperatur på 14 grader, hvilket jeg har kunnet læse mig til, at kloge hoveder anbefaler. Igen, hører jeg gerne jeres tanker herom?

Næste skridt?

Ja, hvad er så næste skridt i dyrkelsen af min nye hobby? Selvom tanken om at købe sig ind i en produktion var lagt til side år tilbage, er den nu begyndt at spøge igen, da det da må være skægt at kunne byde venner og familie på et glas af min egen vin – opbevaret og serveret under de helt rette forhold. Jeg tror, jeg gør det. Dog ikke bare i en vin – men i et vinslot!

I min søgning efter anparter, faldt jeg over en gammel artikel, som beskriver konceptet, jeg har været på udkig efter – http://finans.dk/artikel/ECE4029195/Bliv-vinbonde-p%C3%A5-anparter/. Selvom det lyder voldsomt, er det faktisk ganske få penge, man skal af med, for at blive anpartshaver. Dette skyldes, at der f.eks. udbydes 12.000 anparter i et vinslot – og at man således kun køber retten til vin fra slottet samt ophold på slottet.

Vil du være med?

Herhjemme går jeg alene med min interesse for vin, og derfor hører jeg som sagt meget gerne fra ligesindede, som enten har interessen – eller kunne tænke sig at dyrke den. Skriv mig en besked i kommentarsporet herunder – så kan det være, at vi kan dele tips og tricks i fremtiden.

Af Karl

Voksen mand med lyst til livet, interesse for sport & motion og masser af gode minder i rygsækken. Fortæller om rejser, madlavning og livet som mand. Kommer fra Midtjylland, hvor jeg bor i et dejligt parcelhuskvarter med mine to hunde. Når jeg ikke blogger her på siden, arbejder jeg som landpost i lokalområdet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *